2022-edition

 Ja, siden sidst er fællessange jo blevet meget populære, så her kommer 2022-udgaven af den altid populære dagsorden-sang:

Valget kommer før end vi ved

Slette-Mette gemmer på en valgkampshemmelighed

Men verden er i krise og det kræver diktatur

Så al den snak om valg gør Slette-Mette skidesur

Stem på os for det bestemmer vi

Vi har styr på mink og energi

Der skal mere velfærd til

End de kolde hænder vil

Og Pape han vil fyr’, men vi vil hel’re gør’ det dyr’

Vi har travlt med at redde danskeres liv

Dan har klimaet som tidsfordriv

Alle andre de er svage

Og DF er mæt af dage

Vi er bedst til magtfuldkommenhed

 

(Bemærk, at de radikales ultimatum er udeladt af den dagsordensættende sang efter henvendelse fra en unavngiven departementschef)

Dansk på en fransk måde

 Kan I huske dengang, hvor Ny Alliance netop var blevet til Liberal Alliance og lancerede en ny visuel identitet, der stjal med arme og ben fra Oddset? Det signalerede selvfølgelig risikovillighed og et erkendt forhold mellem dels at love guld og grønne skove og dels sørge for, at huset i hvert fald altid vandt. 

For så vidt ikke helt vildt vildledende markedsføring. Det ene gamble kan jo være lige så godt som det andet. 

Men nu er det sket igen. Og Valgbloggen er forundret. Danmarksdemokraterne har simpelthen været nede på kommunebiblioteket i Hadsund og fundet et eksemplar af Houllebecqs Underkastelse (altså den der dystopiske fremtidsroman, hvor Frankrig vælger en islamistisk præsident. Og det egentig ikke er så slemt, når man bare er en midaldrende, intellektuel mand i krise), som jeg formoder er endt der som en art ondsindet practical joke fra de københavnske saloner. 

Valgbloggen havde ikke set det komme, men det er nu raffineret nok - når man ikke er tilfreds med at monopolisere danskhed, Dannebrog og folk som de er flest i sin egen hyggeracistiske selvpromoveringsklub af et parti, så tager man også lige det grafiske udtryk fra Louisiana Litterature's misantropiske yndling. Grim valgkamp coming up.

 

Satirens pris

 Kender I det, tænkte Valgbloggen, når man måske er kommet til at lave en masse sådan lidt småkradse jokes om andres troværdighed og dømmekraft og så skal de pludselig skilles. Det synes Valgbloggen på en måde var sådan ok forståeligt, men også ret trist og en slags knæfald for alt det kedeligste. 

Og da Valgbloggen så lige havde sundet sig ovenpå den skuffelse over, at Steffen Brandt ikke havde ret i, at Kærligheden overvinder alt, så kom Valgbloggen i tanke om, at Valgbloggens webshop med WWJD-armbånd pludselig virker som sne fra i går. Og altså meget mindre profitabel end Valgbloggen havde regnet med. 

Så nu kigger Valgbloggen mod andre, der sælger politisk merchandise for inspiration. Og Valgbloggen er mildt overrasket over det store, men altid kedelige udvalg til Mette F’s kongres. Valgbloggen ønsker sig dyre ballonpinde, en bog om Kjeld Rasmussen (når nu der ikke er en om Kongen af Roskilde) og en strikhue med navnetryk til den kommende kolde, kolde vinter. (Valgbloggen havde i øvrigt misset, at Henrik Sass havde skrevet en bog med titlen Exodus. Let my people go, som han altid sagde til Suzuki-Torben hjemme i Køge..)

Dagens kandidat

 Hun deler vandene. Og ikke på Moses-måden, men derfor er der alligevel noget bibelsk fanatisk over hendes følgere. Og tilsvarende sært besat over de mange som gerne vil sende hende i fængsel eller i det mindste ud af statsministeriet for magtfuldkommenhed og påtaget folkelighed. Hun er ikke Valgbloggens kop the, men det er også fordi Valgbloggen så godt kunne lide Helle Thorning. All surface and no feeling. 

Nåmen, her kommer en virkelig sjov sketch om Mette og Mette Frederiksen:

The middle shall rise again

 Nåmen, nok med den svenske afstikker og tilbage til det folk vil have. Nostalgi. De gode gamle dage, hvor det var okay kun at gå op i bil og hus og hvor man ikke nødvendigvis tænkte Mimi når man gik i panik. 

Endelig træder en af fortidens kæmper tilbage i rampelyset efter at have sejlet under ubekvemmemighedsflag i Hjørring byråd alt for længe. I hvert fald til han ikke blev genvalgt. 

Peter Duetoft er tilbage og klar til at lægge afstand til socialdemokratiet og stoppe gravrøverne på midten af dansk politik. Der er kun et rigtigt centrumdemokratisk parti og det venter kun på flere opmuntrende ord fra Mimi på Facebook og så et lille opkald til Ben Haddou - så er det største comeback siden Lazarus en realitet. 

Godt gået, Duen! (Valgbloggen havde regnet med Bente Juncker) https://www.tv2nord.dk/aalborg/nordjysk-socialdemokrat-forlader-partiet-i-vrede-nok-er-nok

Tilsammans i mörker

 For en stund forlader Valgbloggen den danske valgkamp, som jo slet ikke er i gang, for at krydse Øresundsbron til tonerne af Choir of young believers og rette sin opmærksomhed mod det svenske valg. 

Sammenligninger mellem dansk og svensk politik ligger jo altid lige for - hvis ikke af andre årsager, så fordi nye danske partier kopierer deres navne fra de svenske partier. I hørte det først på Valgbloggen: det overhængende fornuftsægteskab (altså så fornuftigt som det nu kan blive med de konkrete giftelystne) mellem Frie Grønne, Veganerpartiet og Alternativet kommer naturligvis til at hedde Miljøøpartiet, de grønne. 

For et par uger siden var Valgbloggen hjemme i GBG for at tage pulsen på valgkampen og baseret på valgplakaterne, så står valget mellem at bekæmpe banderne gennem mere velfærd eller at få mere velfærd ved at bekæmpe banderne. Tilsat en jævn strøm af rendyrket racistisk populisme, som bliver eller mindre acceptabelt afhængig af den endelige mandatfordeling. Altså, rimelig velkendt. 

Den kvikke Valgblogfølger bemærker, at klimaet ikke spiller den store rolle i kampen om medianvælgeren. For at få Valgbloggens stemme er Greta Thunberg teamet op med Håkan Hellström i et desperat forsøg på at få fremtiden til at fylde i valgkampen gennem sang. Det betyder nok også, at vi kan se frem til en duet mellem Bjørn Lomborg og Thomas Helmig når først valget kommer herhjemme (og det gør det jo før end vi ved.)

Valgbloggen bekender kulør

 I dag mødes de konservative til årsmøde for at diskutere, hvor mange tusinder af af Valgbloggens bloggerkolleger, der skal fyres for at give Valgbloggen skattelettelser. Det manglede da også bare, når Valgbloggen nu er flyttet fra København, hvor skatterne rasler ned, til Frederiksberg, hvor de samme kommunister som sænker skatten i København hæver den for første gang siden enevælden.

Men der finder Valgbloggen sig alligevel i mere, for i de allerforreste rækker af de konservative har Valgbloggen fundet - måske ikke sin kandidat - men snarere end slags ledestjerne. 

Sidste valg have Valgbloggen fokus på Søren Papes daværende forlovede Josue og allerede dengang kunne Valgbloggen mærke, at der var krummer i ham. Valgbloggen har fx heller aldrig haft gode aftener på LA Tequila Bar. 

Valgbloggen kan godt lide, at Josue tager løgnen i det politiske Danmark til uanede, nærmest afrikanske højder. Hvorfor i himlens navn skulle man lyve om at være jøde eller præsidentens nevø for at komme i lag med borgmesteren i Viborg? Altså byen man alligevel runder, når man er halvvejs til at tabe en omgang i snyd? 

Lyv for en sikkerheds skyld, og hvis ikke af andre årsager, så fordi det er mere underholdende og holder folk på stikkerne. Så Valgbloggen har iført sig sit støttearmbånd til ære for Josue. Det minder Valgbloggen om altid at vælge den mest outrerede (for Guds skyld ikke depraverede - Valgbloggen vil ikke miste sin sikkerhedsgodkendelse) udgave af virkeligheden. W.W.J.D. What would Josue do?

Hvad siger Ministerfruen?

 Som lovet er Valgbloggen klar med sin nye og højtplacerede kilde, der med sin indsigt fra middagsbordet ved endnu mere end træben, trommer og vandrør, ja måske sågar mere end PET-chefen. I finder det ikke på andre valgsider - Valgbloggen præsenterer, hvad siger Ministerfruen? Hun har nemlig helt styr på udskrivelsesdatoen (for der er det nok hende, der skal hente og lave aftensmad):

Er Valgbloggen klar?

Det er der mange, der spørger sig selv om. Hvorfor så lang tids tavshed? Hvad har Valgbloggen brugt tiden på? Kommer valget før end vi ved? Er Valgbloggen blevet fældet af en krænkelsessag? Eller er Valgbloggen mon blevet rundtosset af de mange grønne partier og de radikales nybrud med at vælte regeringer i slowmotion, som de i øvrigt har tænkt sig at støtte? 

Everything now, som det hedder i den gamle sang. 

Valgbloggen glæder sig faktisk ikke rigtigt til valgkampen, for det er allerede rimelig åndsvagt i dansk politik og erfaringsmæssigt bliver det bare værre jo værre jo nærmere partierne kommer på et truende kollaps på valgdagen. Meeeen Valgbloggen er jo en gammel cirkushest og har endda brugt den forgangne valgperiode på at forbedre sine kilder. Ud med vandrør, træben og trommer, men stay tuned for: Hvad siger ministerfruen?