Dagen før dagen

 Så er det allerede i morgen, at Valgbloggen skal stemme og i sidste øjeblik er en af Valgbloggens gamle favoritter vendt tilbage - kan man stemme på et dansende træ, så synes Valgbloggen, at man skal gøre det. Træets partiformand er tilsyneladende oven i købet den mest troværdige og det er der måske noget om; kedelig før valget, kedelig i valgkampen og kedelig bagefter. Og så er Valgbloggen ellers lettet over, at Søren Pape endelig kan slappe lidt af efter i morgen - skynd dig ud i skoven og kram et træ, Søren. 

Valgbloggen præsenterer: en måling!

 Som bekendt er Valgbloggen rimelig skeptisk overfor målinger, men vil alligevel gøre en undtagelse, da Valgbloggen har opstøvet en særligt valid måling. Den er foretaget af Roberta på 9 år i en fuldstændig repræsentativ opgang på Islands Brygge. Den peger pp et jubelvalg for Lars Løkke og en total udslettelse af blå blok med undtagelse af Liberal Alliance. I hørte stemmerne fra opgangen her først:

Hvad skriver de andre valgsider?

 Ja, de skriver jo fortrinsvis, hvor stort et geni den lille fusker er, fordi han har lavet et parti uden indhold men med masser af magtambitioner. Det får Valgbloggen til at tænke, at der nok er nogen derude, der synes det er interessant med en magtfuld person, der er til salg for fadøl og underbukser. Og det må være en elite der er for rig eller for lyssky til de københavnske saloner. Nåmen, heldigvis er der også valgsider (thank god for tv2 lorry), der bringer ungdomsbilleder af Jan E. Jørgensen - hele Frederiksbergs favorit og flot fyr:

Valgbloggen længes

 Som så ofte før mod svundne tider, hvor liste D ikke var en stemme på dansk politiks farligste kvinde, som Valgbloggen så Adam Price tage en bid af på en restaurant i Paris. Så Valgbloggen har været på museum og set en udstilling med tidskapsler fra 1996 - et fint år, Valgbloggen startede i gymnasiet og så er det lidt en tåge derfra. Nåmen, Valgbloggen faldt over CD Skovlundes tidskapsel og kunne konstatere, at det var svært at få øje på politisk materiale (måske kan man ane et klistermærke nederst i kapslen, men til gengæld en masse om et hobbyfly, som de åbenbart holdt på vingerne for at ære Mimi Jakobsen. Valgbloggen efterlades med et indtryk af, at her hvilede man på laurbærrene og lod hånt om fremtidens parcelhusejere til fordel for eget tidsfordriv. Der kunne Mimi nok godt have placeret et velvalgt “Vi skal passe på fremtiden”.

Vagbloggen leder med lys og lygte

 Efter et parti der skiller sig positivt ud på den ene eller anden måde. Det behøver ikke være det helt vilde. I virkeligheden er Valgbloggen nok til fals for de fleste som ikke er magtfuldkomne, racister, idioter eller små fuskere. Så Valgbloggens stemme er til salg for de bedste gratis ting. Indtil nu har det dog været ganske sløvt - 2 poser Jan E. Jørgensen-vingummier og så en æblejuice fra Thomas Rohden. Valgbloggen vil også gerne have en bedre psykiatri, men når Thomas Rohden p.t. fører den kamp, så er det fordi Valgbloggens unge assistent syntes det var en helt ok æblejuice. 

Æhm, jo jo - Valgbloggen ville gerne have Tom Gillesberg

 Og straks efter at have efterlyst ham, så dukkede han op i gadebilledet. Men Tom følger tydeligvis ikke det samme mediebillede som os andre  - inkl. Valgbloggens konkurrerende sider. For selvfølgelig synes Valgbloggen også, at vi burde leve i fredelig sameksistens med alle verdens lande. Og ikke mindst ville det være rigtig fint, hvis alting bare var tip top imellem Rusland og Ukraine, som Tom har placeret skulder ved skulder på sin plakat. Men det virker bare lidt verdensfjernt lige nu, men hvis Tom ikke følger med på Valgbloggen (og det ved vi jo, at han IKKE gør, for så havde han brugt Valgbloggens slogans), så var valget ikke kommet så meget bag på ham, at han blev nødt til at genbruge sine gamle BRIKS-paroler. Og så i øvrigt skifte magnettogene ud med afrikanske migrantarbejdere... Er Tom nu også fan af VM i Qatar? Tilbage til kælderen med dig Tom. 

You can't always get what you want

 Hvorfor er der egentlig ikke flere sange i valgkampen, tænkte Valgbloggen. Altså udover Valgbloggens egen sang og den der åndsvage ungdomsparti-chant om, at Danmark har brug for den ene eller anden type i udgangspunktet ideologisk, men først og fremmest magtliderlig regering. 

Valgbloggen kom til at tænke på, at Angela Merkel engang brugte Rolling Stones Angie og Valgbloggen har i den forbindelse ikke svært ved at finde partier, der sagtens kunne slippe afsted med at bruge Sympathy for the Devil (Marianne Karlsmose undtaget). Og Valgbloggen kunne også godt se både Lars Løkke og Søren Pape synge med på (I Can't get no) Satisfaction. Personligt hælder Valgbloggen mest til Paint it black, men lige i dag er det You can't always get what you want, som er Valgbloggens valgsang. 

Og det er fordi Valgbloggen har været på jagt. På sporet af Tom Gillesberg, for Valgbloggen synes allerede, at de andre partier er løbet tør for ideer. 14 partier. Alle 14 vil sænke skatten i bunden og fyre Valgbloggens kolleger og mest trofaste læsere. Langt de fleste vil også sende de fremmede til en arbejdslejr i Rwanda, altså bortset fra de radikale som vil sende dem på en dannelsesrejse til Rwanda i deres sabbatår inden de kommer til Danmark. Sådan har Valgbloggen i hvert fald forstået det. 

Nåmen, derfor gik Valgbloggen ud i sit lokalområde for at finde Tom og få nyt håb. Det lykkedes til dels. Valgbloggen kan berette, at Tom stadig har et kampagnekontor. Og der står en stige lige inden for døren, som godt kunne være sådan en man bruger til at hænge valgplakater op med. Og der var også en bøtte med bagageremme, som man måske kan bruge til at spænde valgplakaterne fast med på sin cykel. I den mindre optimistiske ende var der en plakat, der reklamerede for et musikalsk dialog-møde mellem Kina, Rusland og Danmark... (Yikes!). Men den var heldigvis fra 2018 og med lidt god vilje kaldte vi dem vel stadig BRIKS-landene dengang og var fulde af optimisme. Hvor den plakat ikke tydede på meget aktivitet, så var der heldigvis også en lille seddel som så rimeig ny ud til pakkeposten om at ringe på hos Petersen i stuen tv, hvis Tom og resten af Schiller Instituttets venner ikke er hjemme (fordi de er ude at sætte plakater op..).

Valgbloggen vil have Tom Gillesberg - uanset hvad Rolling Stones siger.

Hvad siger folk?

 Ja, de siger allesammen, at det bliver i morgen. Og det er jo ærlig talt meget lidt spændende. For første gang i flere år er Valgbloggen lidt ærgerlig over, at Valgbloggen er blevet træt af politik og derfor er begyndt at arbejde med drift. For nu kan Valgbloggen ikke se frem til at fise den af til der kommer en ny regering sådan et eller andet sted mellem jul og påske eller mellem Esbjerg og Fanø. 

Og så bemærker Valgbloggen at selv fornuftige folk er begyndt at tage politikeres ord for gode, ikke inflationsramte varer. Pludselig er det åbenbart troværdigt at Mette F hellere vil lave regering med Uffes søn og Josues ex end med Kirsten Carstens datter. Hallooooo! minder Valgbloggen alle om. Det handler om magt. Og ikke en dyt andet. Det er til gengæld rimelig konsistent, når man nu er magtfuldkommen m/k. 

Nåmen, lad os så bare få sparket den valgkamp igang. Valgbloggen håber det bliver noget i retning af det her  - lidt besynderlige - kick off i en venskabskamp mellem Ungarn og Columbia:

https://twitter.com/i/status/733729016486625280