Valget kommer før end vi ved...

søndag den 25. september 2022

Dansk på en fransk måde

 Kan I huske dengang, hvor Ny Alliance netop var blevet til Liberal Alliance og lancerede en ny visuel identitet, der stjal med arme og ben fra Oddset? Det signalerede selvfølgelig risikovillighed og et erkendt forhold mellem dels at love guld og grønne skove og dels sørge for, at huset i hvert fald altid vandt. 

For så vidt ikke helt vildt vildledende markedsføring. Det ene gamble kan jo være lige så godt som det andet. 

Men nu er det sket igen. Og Valgbloggen er forundret. Danmarksdemokraterne har simpelthen været nede på kommunebiblioteket i Hadsund og fundet et eksemplar af Houllebecqs Underkastelse (altså den der dystopiske fremtidsroman, hvor Frankrig vælger en islamistisk præsident. Og det egentig ikke er så slemt, når man bare er en midaldrende, intellektuel mand i krise), som jeg formoder er endt der som en art ondsindet practical joke fra de københavnske saloner. 

Valgbloggen havde ikke set det komme, men det er nu raffineret nok - når man ikke er tilfreds med at monopolisere danskhed, Dannebrog og folk som de er flest i sin egen hyggeracistiske selvpromoveringsklub af et parti, så tager man også lige det grafiske udtryk fra Louisiana Litterature's misantropiske yndling. Grim valgkamp coming up.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar